Kære medlemmer af Valkyrien

Bestyrelsen inviterer nu til det lovede informationsmøde om sauna nr. 2. projektet. Informationsmødet afholdes tirsdag d. 20. maj kl. 19-21, i Køge Nord Sportscenter.

Hvis alt går som vi håber, så kan Valkyrien i 2026 slå dørene op til vores nye permanente sauna nr. 2 og dermed en helt ny oplevelse for vores mange saunaglade medlemmer.

Arkitekterne præsenterer og lytter på ideer
Kom og hør mere om skitseforslaget til en ny permanent sauna i Valkyrien, som arkitekterne Hasløv og Kjærsgaard har arbejdet på.
På medlemsmødet vil arkitekterne præsentere deres tanker og tegninger nærmere, og vi vil sammen høste alle gode ideer og input, som kan gå med videre i projektovervejelserne.

Inden selve sauna 2-projektet sættes i gang, indkalder bestyrelsen også, senere på året, til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det endelige projekt og finansieringen skal godkendes.

Tilmelding
Af hensyn til kaffebestilling og stoleopsætning, skal du tilmelde dig på dette link.

Vel mødt til informationsmødet.
Mvh
Bestyrelsen